close
11. DECEMBER: XDIVE - SEPA 2.0
2024-12-11

Hvad er SEPA 2.0?

SEPA 2.0 (Smart Electric Platform Architecture) er en avanceret teknologisk platform, udviklet fra bunden af XPENG. Den er designet til at optimere og strømline udviklingen af XPENGs elektriske køretøjer fremadrettet. Platformen handler ikke om selve bilens fysiske struktur, som man normalt tænker på som en platform, men om den teknologi, der ligger bag bilens software, computerkraft og elektronik. SEPA 2.0 er grundlaget for alle XPENGs nyeste bilmodeller og er en omfattende løsning, der integrerer flere teknologiske elementer som autonome køreprogrammer, sikkerhedsfunktioner, effektiv batterihåndtering og hurtig opladning. Den har til formål at gøre bilerne både smartere og mere effektive ved at samle software og hardware på en måde, der er skræddersyet til elbiler.



Hvad er fordelene ved SEPA 2.0?

En af de helt store fordele ved SEPA 2.0 er, at den gør det muligt for XPENG at udvikle nye bilmodeller hurtigere. Det betyder, at flere af de samme teknologiske komponenter kan bruges på tværs af forskellige bilmodeller, hvilket sparer både tid og penge. På den måde kan XPENG fokusere på innovation i stedet for at udvikle ny teknologi til hver enkelt bilmodel fra bunden. Dette gør det også muligt at opgradere biler over tid gennem softwareopdateringer (OTA), hvilket holder dem opdaterede med de nyeste funktioner og forbedringer.

Hvordan adskiller SEPA 2.0 XPENGS biler fra andre elbiler?

SEPA 2.0 adskiller XPENGs køretøjer fra mange andre elbiler, især når det kommer til integrationen af software og hardware. De avancerede teknologier, som SEPA 2.0 understøtter, giver XPENG mulighed for at tilbyde hurtigere softwareopdateringer og bedre funktionalitet, som kan forbedre både sikkerheden og brugeroplevelsen. For eksempel gør SEPA 2.0 det muligt at udføre softwareopdateringer hurtigt og effektivt, hvilket sparer både tid og penge for bilens ejer, da man ikke behøver at tage bilen til et værksted for at få installeret opdateringer. Det betyder, at bilen bliver smartere og får nye funktioner med tiden, hvilket giver en mere fremtidssikret biloplevelse.

Derudover forbedrer SEPA 2.0 bilens effektivitet og ydeevne gennem en række innovationer. Platformen muliggør hurtig opladning, hvilket betyder, at du kan lade din bil hurtigt op på lange ture, og du får en bedre køreoplevelse, da bilens vægt er optimeret, og motorens effektivitet er højt forbedret. Samtidig er platformen designet til at gøre bilen mere sikker, med avancerede systemer til autonom kørsel og forbedret batterisikkerhed.



SEPA 2.0 indeholder en række imponerende tekniske specifikationer, som gør XPENGs biler endnu mere attraktive for elbilsejere. Her er nogle af de vigtigste tal:


1. 800V High Voltage SiC Silicon Carbide Platform: 

Opladning fra 10 % til 80 % på kun 20 minutter takket være en opladningseffekt på op til 320 kW og maksimal strøm på 480 ampere. Dette er takket være vores 3C-batteriteknologi, der ved lynopladning kan given en rækkeviddeforøgelse på hele 100 km med kun 5 minutters opladning.

2. XPower Electric Drive Platform:

Motoreffektivitet på 97,5 % og en samlet effektivitet på det elektriske drivsystem på 92 %, som er med til at maksimere bilens rækkevidde og performance. Derudover har den et kraftigt reduceret støjniveau på ≤ 76 dB på en afstand af 1 meter, hvilket betyder, at bilen er meget stille under kørsel.

3. X-HP Intelligent Thermal Management System:

Forbedret vinterrækkevidde med 15 % sammenlignet med traditionelle PTC-opvarmningssystemer. Dette systemer giver en100 % forbedring af batteriets varmeafledningskapacitet og 90 % øget opladningskraft. Det er en af grundene til at XPENG bilerne på denne platform kan lade så hurtigt!

4. X-EEA Elektronisk og Elektrisk Arkitektur:

Reducerede udviklingsomkostninger med 50 % og 300 % hurtigere OTA-opdateringer. Derudover finder du i SEPA 2.0 vores Xmart OS integreret dybt i platformen. Dette er XPENGs AI-drevne operativsystem, som giver en intuitiv brugeroplevelse. Det styrer bilens funktioner og gør det muligt for føreren at interagere med bilen gennem stemmekommandoer, berøringsskærme og andre smarte funktioner. Systemet opdateres regelmæssigt gennem OTA, så bilen bliver smartere med tiden.

5. Integreret Die-Casting foran og bagtil:

Forbedret torsionsstivhed og reduceret vægt på karrosseriet, hvilket øger bilens styrke og stabilitet. SEPA 2.0 indeholder flere avancerede sikkerhedsfunktioner. CIB (Clean Intelligent Battery) teknologien gør batteriet både mere sikkert og pålideligt, og den robuste diecasting-karrosseristruktur giver ekstra beskyttelse i tilfælde af en kollision. Derudover er der avancerede systemer som ADAS (Advanced Driver Assistance System), der hjælper føreren med at navigere sikkert gennem forskellige køresituationer.



Er SEPA 2.0 tilgængelig i alle XPENG-modeller?

Ja, SEPA 2.0 er nu en standardkomponent i alle XPENGs nyeste modeller, begyndende med G9. Den er designet til at kunne tilpasses og skaleres til forskellige køretøjstyper, som sedans, SUV’er, MPV’er og endda pickup trucks. Vil du se med dengang vi lancerede SEPA 2.0? Se med her når vi gennemgår og forklarer hele SEPA 2.0 helt ned i detaljen i løbet af denne time lange presselancering:


Så blev du godt klædt på til at svare på et spændenden XPENG spørgsmål endnu engang. Flyv en tur ind på julequizzen og se om ikke du nu er ekspert i SEPA 2.0. Det gør du LIGE HER