Austria
Belgium
Colombia
Denmark
Deutschland
España
مصر
France
Greece
Guatemala
Hong Kong
Ireland
Ísland
מדינת ישראל
Luxembourg
Netherlands
New Zealand
Norge
Portugal
Singapore
Sverige
ไทย
UAE
United Kingdom
Poland
Qatar
Switzerland
UruguayNår du kører en XPENG løftes køreoplevelsen til et helt nyt niveau takket være vores store, responsive touchskærm og det styrersystem kaldet XOS, der befinder sig på den. Den avancerede teknologi giver dig mulighed for at tilpasse og justere alle bilens funktioner med enkle tryk på skærmen – alt sammen for at gøre din kørsel mere komfortabel, effektiv og luksuriøs. I denne xDive dykker vi ned i de mange funktioner, der gør XPENGs touchscreen-systemer så specielle, og hvordan de ikke kun forenkler din oplevelse, men også revolutionerer den på mange punkter. XPENG’s system udvikles kontinuerligt med regelmæssige OTA (Over-the-Air) opdateringer, som tilføjer nye funktioner og forbedringer. Denne fleksible opdateringsmetode gør det muligt for XPENG at tilpasse bilens teknologi efter kundernes behov og markedets krav. Opdateringerne sker automatisk og giver bilens ejer adgang til de nyeste funktioner, der forbedrer både køreoplevelse og komfort. På den måde forbliver XPENG biler altid opdaterede og i tråd med de nyeste teknologiske fremskridt selv om de har flere år på bagen.
Hop ind på XPENG Danmarks YouTube kanal og se en gennemgang af dele af styresystemet og få et indtryk af hvor nemt og intuitivt XOS er at arbejde med lige her
Når du har læst det hele, så finder du dagens julequiz LIGE HER
XPENG biler er udstyret med en eller flere store og intuitive touchscreens, der giver dig fuld kontrol over bilens funktioner. Du behøver ikke længere bøvle med fysiske knapper eller knapper, der er svære at finde. Alle indstillinger, fra klimaanlæg til kørselsindstillinger, kan nemt tilpasses via den smarte skærm. Her er nogle af de vigtigste funktioner, du kan justere:
Vidste du: Stort set alle funktioner i bilen kræver faktisk ikke at du bruger skærmen. Klimaanlæg m.m. kan justeres på rattet, mens de øvrige funktioner i bilen let og bekvemt kan styres via ”Hey XPENG” stemmestyringen. På den måde behøver du ikke tage øjnene fra vejen mens du kører.
En af de største fordele ved den store touchskærm er muligheden for at tilpasse kørselsindstillingerne, så de passer perfekt til din kørestil. Her er nogle funktioner, der giver dig fuld kontrol over din køreoplevelse. Alle funktioner som kan betyde noget for dig kan let flyttes ned i menu-baren ved simpelthen at holde fingeren inde på et ikon og derefter tilføje eller helt genkonstruere menu-baren til lige præcis dine præferencer.

Med XPENGs touchskærm bliver det lettere end nogensinde at justere bilens essentielle elementer som vinduer, sæder, affjedring, rat og sidespejle. Du kan for eksempel åbne og lukke alle vinduer med ét tryk eller justere sædet til den perfekte position og gemme det som din foretrukne indstilling. Derudover kan mange funktioner nemt styres med "Hey XPENG" stemmestyringsassistenten.
XPENG gør det muligt for dig at justere regenerative bremseindstillinger, vælge mellem forskellige kørselsmode (f.eks. sport, eco eller standard) og tilpasse XPILOT, så du får den perfekte køreoplevelse – uanset hvad forholdene kræver.
Med indstillingerne i lys-menuen kan du nemt justere bilens atmosfære. Vælg mellem forskellige stemningsbelysninger, justér lydstyrken og effekterne på bilens lydsystem, og optimer kabinens luftkvalitet med Xfreebreath. For eksempel kan du vælge en belysning, der følger bilens hastighed eller musikkens rytme, hvilket skaber den perfekte stemning under kørslen.
XPENGs touchskærm giver dig også fuld kontrol over din navigationsoplevelse. Du kan justere dine præferencer for vejvalg, opladningsindstillinger og personlige præferencer som 2D eller 3D kortvisninger. Dette gør det nemt at finde den bedste rute og sikre, at opladningen er optimeret undervejs.

Nogle
funktioner, du kan drage fordel af:
XPENG G9, G6 og P7 kommer med et innovativt dashboard, der giver dig alle de nødvendige oplysninger lige foran dig, så du ikke behøver at tage øjnene fra vejen. Displayet viser alt fra hastighed, batteriniveau og strømforbrug til rejseoplysninger og alarmmeddelelser. De to moduler på skærmen kan tilpasses, så du kan se energiindtagelse, medieinformation, vejret og meget mere.

XPENG gør opladning nemt og du kan let justere opladningspræferencer og rækkeviddeberegningsmetoden (WLTP vs. Dynamisk). Med dynamisk angivelse, indstiller bilen sin rapporterede rækkevidde efter din kørestil og kalibrerer sig selv efter din hastighed og øvrige strømforbrug hvert 5. minut.
Med batterifunktionerne får du et skræddersyet opladningssystem, der matcher dine behov og optimerer din køreoplevelse. Du kan justere alt lige fra hvor meget du ønsker batteriet, skal lade op til hvornår den skal tænde præ-konditioneringen inden hurtigopladning. Når du er på farten kan du let og bekvemt vælge, at bilen selv skal smide relevante lynladere ind på ruten - så slipper du for at bruge tid og energi på opladning, når du kører langt. Fra OTA 5.4.5 kan du også, benytte dig af manuel forberedelse af batteriet inden lyn-opladning. Hvis du kører meget, for eksempel som kørende sælger, kender du ofte dine typiske opladningsstationer og behøver derfor ikke altid at indtaste dem i navigationen for at forberede batteriet til hurtigopladning. Med XPENGs funktion for manuel batteriklargøring skal du blot aktivere den i god tid, inden du når stationen – og du behøver ikke have navigationen tændt, hvis du allerede kender ruten.

Gem dine præferencer
Med XPENG kan du hurtigt tilpasse bilen til dine præferencer – og endda gemme indstillingerne for flere chauffører i husstanden. Dette sikrer, at alle nemt kan justere bilens funktioner og få den komfort, de ønsker. På den måde sikrer du dig at bilen altid er klar på, at møde dig og den justerer automatisk kabinen afhængig af hvem den møder! Alt lige fra opsætningen i X-Dock for neden på skærmen til indstillinger af sæder m.m. vil automatisk tilpasses til præferencerne for den valgte førerprofil - helt uden det kræver den store tankevirksomhed!

Tak fordi du læste med i denne xDIVE. Kort fortalt kan man sige, at XPENG’s avancerede touchskærm-system revolutionerer køreoplevelsen ved at tilbyde intuitiv kontrol over bilens funktioner. Fra kørselsindstillinger og klimaanlæg til lydsystem og navigationsvalg kan alle funktioner nemt tilpasses via den store, responsive skærm. Systemet gør det muligt at justere alt fra kørselsmode til stemningsbelysning og opladning, og mange funktioner kan også styres med stemmekommandoer. XPENG’s teknologi skaber en personlig og effektiv køreoplevelse, der kan tilpasses til hver enkelt fører, hvilket gør bilen både komfortabel og nem at bruge.