Denne xDIVE handler om opladning. De fleste danskere vil på et tidspunkt skulle bruge tid på DC-opladning, som i daglig tale kaldes lynopladning. Det vil ofte være i forbindelse med længere ture, f.eks. på ferie eller i forbindelse med arbejdet. Modstykket til DC-opladning er AC-opladning, som i daglig tale oftest kaldes hjemmeopladning. AC-opladning foregår typisk derhjemme i indkørslen eller på gaden ved en af de mange AC-ladere rundt omkring i Danmark. Hos XPENG fokuserer vi på at være blandt de bedste til lynhurtig DC-opladning, da det sparer dig for tid på rejser og gør livet med en elbil endnu mere bekymringsfrit – især i et land som Danmark, hvor ladeinfrastrukturen allerede er rigtig god. I denne xDIVE vil vi derfor primært fokusere på lynopladning på vores 800V systemer i G9 og G6 og forklare, hvorfor bilerne kan lade så hurtigt. Vi ser også på, hvordan du får de bedst mulige forudsætninger for at lade lynhurtigt. Men før vi dykker ned i det, vil vi lige kort forklare forskellen på AC og DC opladning.

Forskellen på AC og DC opladning

AC opladning (vekselstrømsopladning) er den langsommere opladningsmetode, hvor vekselstrøm fra elnettet omdannes til jævnstrøm i bilens ombordoplader. Denne type opladning bruges primært til hjemmeopladning og er typisk begrænset til 11 kW effekt i de flest elbiler.

DC opladning (jævnstrømsopladning) er derimod den hurtigere opladningsmetode, hvor strømmen omdannes direkte i opladningsstationen og leveres direkte til bilens batteri. Dette gør opladningen meget hurtigere og er den foretrukne metode på offentlige lynopladningsstationer.

DC Opladning på elbiler
DC opladning (jævnstrømsopladning) er den hurtigste opladningsmetode til elbiler. I modsætning til AC opladning, hvor vekselstrøm (AC) omdannes til jævnstrøm (DC) i bilens ombordoplader, sker omdannelsen direkte i opladningsstationen ved DC opladning. Dette betyder, at strømmen kan leveres direkte til bilens batteri uden forsinkelse og uden at bruge bilens interne ombordoplader, hvilket resulterer i højere opladningshastigheder.

Hvorfor lader XPENGs biler så hurtigt?

XPENG har implementeret avanceret teknologi, som gør vores biler i stand til at lade ekstremt hurtigt. Dette skyldes primært følgende faktorer:

1.      800V Arkitektur:
XPENG benytter en 800V elektrisk arkitektur i bilerne, som gør det muligt at opnå hurtigere opladning sammenlignet med traditionelle 400V-systemer. Med 800V kan bilen modtage en højere jævnstrømsopladning ved lavere strømstyrke, hvilket resulterer i mindre varmetab og hurtigere opladning.

2.     Silicon Carbide (SiC) teknologi:
XPENG bruger Silicon Carbide (SiC) i vores batteri- og opladningssystemer. SiC er et materiale, der tillader højere effektivitet og hurtigere omdannelse med mindre varmeudvikling, hvilket gør opladningen hurtigere og mere effektiv.

3.     Optimeret termisk håndtering:
Højvolt-systemer som 800V arkitekturen hos XPENG, genererer mere varme under opladningen. Hos XPENG har vi dog udviklet effektiv termisk styring for at sikre, at batteriet og opladningssystemet ikke bliver overophedet, hvilket gør det muligt at opnå højere opladningshastigheder uden at skade batteriet.

4.     Effektiv opladningsinfrastruktur:
XPENGs biler er designet til at udnytte den nyeste hurtigopladningsinfrastruktur, som kan levere meget høj opladningseffekt, især ved stationer som IONITY, som tilbyder op til 350 kW opladningseffekt. Dette gør det muligt for XPENG-biler at lade op til 300 kW, hvilket er blandt de hurtigste opladningstider på markedet.

Samlet set gør XPEN's 800V arkitektur, SiC-teknologi, effektiv termisk håndtering og understøttelse af avanceret hurtigopladningsinfrastruktur det muligt for vores elbiler at lade meget hurtigt, hvilket giver kunderne en mere bekvem og tidseffektiv opladningsoplevelse.

Hvilke fordele tilbyder en 800V-arkitektur i forhold til de traditionelle 400V-systemer?

En 400V-platform har svært ved at opnå mere end 200 kW hurtigopladning under de nuværende elektriske og elektroniske arkitekturer. Til gengæld gør opgraderingen til en 800V-platform det muligt at opnå en meget lavere strømstyrke ved 200 kW, hvilket gør det muligt at nå opladningshastigheder på over 350 kW.

Med samme opladningseffekt tilbyder en 800V hurtigopladningsarkitektur flere fordele. Det ledningsnetværk der er brugt i vores 800V arkitektur har en mindre diameter og er billigere, samtidig med at batteriet genererer mindre varme, hvilket forenkler termisk styring og optimerer den samlede batteriomkostning og ikke mindst vægt.

De 3 største fordele ved 800 V opladning af elbiler

1. Hurtigt reduceret opladningstid, hvilket fjerner rækkeviddeangst.
2. Understøtter mindre batterier, hvilket betyder lavere vægt og højere effektivitet.
3. Mere bæredygtig og effektiv på grund af reduceret brug af ædelmetaller og mindre varmetab.

Uden tvivl repræsenterer 800V-arkitekturen fremtiden for elektriske køretøjer. Flere bilproducenter er allerede begyndt at anvende 800V-højvoltsarkitektur, da det giver en effektiv løsning på at afhjælpe rækkeviddeangst blandt elbilsbrugere og samtidig fjerner bekymringen om at spilde for meget tid ved en ladestander.

---

Opladningskurven - hvad er det nu lige det er?

Hvad pokker er den ”ladekurve” som alle snakker om?
Når man hører elbilsejere tale om ”ladekurven” så er det kort fortalt et udtryk for hvordan opladningshastigheden ændrer sig, mens bilen lader op. Den viser forholdet mellem batteriets opladningsniveau (hvor fuldt det er) og den hastighed, strømmen bliver leveret med (hvor hurtigt bilen lader).

Kort fortalt:

• I starten, når batteriet er lavt (f.eks. 10-20 %), kan bilen oplades meget hurtigt – det er derfor opladningen er hurtigst i begyndelsen.

• Når batteriet er næsten fuldt, bliver opladningen langsommere.

• Efterhånden som batteriet bliver mere fyldt, begynder opladningen at blive langsommere for at beskytte batteriet mod overophedning og for at forlænge dets levetid.

• Ladekurven hjælper med at forstå, hvordan opladningen ikke er konstant – den starter hurtigt, men aftager i fart, jo tættere batteriet kommer på at være fuldt.

Nedenfor kan du se en grafisk fremstilling af DC opladningskurven for hhv. G9 og G6, der viser, hvordan opladningseffekten ændrer sig over tid, mens bilens batteri oplades. Den illustrerer forholdet mellem batteriets opladningstilstand (SoC) og den opladningseffekt, som bilen kan acceptere på de forskellige stadier af opladningsprocessen.

I starten, når batteriets batteriprocent (SoC) er lav, er opladningseffekten typisk højere, hvilket muliggør hurtig opladning. Efterhånden som batteriets SoC stiger, falder opladningseffekten gradvist for at sikre batteriets sundhed og levetid. Denne reduktion i opladningseffekten er nødvendig, da batterier bliver mere følsomme over for høje opladningshastigheder og varme, når de nærmer sig fuld kapacitet, så det er vigtigt at sænke opladningshastigheden for at undgå at beskadige batteriet. Opladningskurven er designet til at optimere opladningseffektiviteten, hvilket betyder, at den gør det muligt for bilen at oplade så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med batteriets sundhed. Ved at forstå og håndtere opladningskurven kan vi sikre, at vores biler tilbyder hurtige opladningshastigheder, samtidig med at batteriets ydeevne og levetid bevares.

Hvilke faktorer kan påvirke opladningskurven?

Flere faktorer kan påvirke opladningskurven, herunder:

• Batteritemperatur: Batteriets temperatur spiller en vigtig rolle i opladningsprocessen. Hvis batteriet er for koldt eller for varmt, kan opladningseffekten være nødt til at reduceres for at undgå at beskadige batteriet eller reducere dets levetid. Et batteri lader bedst når dets temperatur er mellem 25-30 grader varmt.
• Batteriets opladningsprocent (SoC): Som forklaret ovenfor - jo højere SoC, jo lavere ladehastighed. 
• Batteriets sundhedstilstand (SoH): Batteriets samlede sundhed og kapacitet kan påvirke opladningskurven. Når batterier ældes og degraderes over tid, kan deres evne til at acceptere høje opladningshastigheder falde.
• Opladningsstationens kapabiliteter: Opladningseffekten, der leveres af opladningsstationen, kan påvirke opladningskurven. Hvis en opladningsstation har en lavere effekt, kan den muligvis ikke levere den maksimale opladningseffekt, som bilen kan acceptere, hvilket fører til længere opladningstider.
• Opladningsinfrastruktur: Tilgængeligheden og pålideligheden af opladningsinfrastrukturen kan også påvirke opladningsoplevelsen. Af naturlige årsager skal opladeren som minimum kunne levere de kW som din bil et bygget til at kunne klare..

Hvad kan du gøre for at optimere opladningsydelsen?

• Planlæg i forvejen: Før du tager på tur kan du planlægge dine opladningsstop og vælg hurtige DC opladningsstationer, der er kompatible med din bil. Dette vil hjælpe med at maksimere opladningseffektiviteten og minimere opladningstiden. Det gøres let og bekvemt med ruteplanlæggeren i bilen.
• Overvåg batteritemperaturen: Hold øje med batteriets temperatur, især under ekstreme vejrførhold. Hvis batteriet bliver for varmt eller for koldt, kan opladningsydelsen blive påvirket.
• Planlæg opladning i lavt belastede timer: Opladning i de timer, hvor efterspørgslen er lav, kan både hjælpe med at spare penge og potentielt forbedre opladningen, da opladningsstationer ofte er mindre fyldte og kan levere højere effekt.
• Vedligehold batteriets sundhed: Følg regelmæssigt de bedste praksisser for batteriomsorg som vi gennemgik i et tidligere xDIVE afsnit lige HER, såsom at undgå dyb afladning og undgå at holde batteriet på høj opladning i længere perioder, for at opretholde batteriets sundhed og dermed også opladningsydelsen.

Forberedelse af batteriet inden hurtigopladning

Hvordan fungerer XPENGs prækonditionering, og hvad er fordelene ved at bruge den?

Temperaturen i batteriet påvirker i høj grad batteriets ydeevne. Om vinteren, efter at en bil har været udsat for kulde i et stykke tid, falder batteriets temperatur. Lave batteritemperaturer kan begrænse ydeevnen og reducere opladningseffektiviteten, hvilket resulterer i kortere kørselsafstand og en generelt dårligere oplevelse for føreren. I en XPENG kan du forberede batteriet på tre forskellige måder som sikrer bedre performance i forhold til rækkevidde, ydeevne og ladeevne:

• Inden du tager hjemmefra: Hvis din bil sidder i opladeren derhjemme, så kan du i din XPENG app tænde for forvarmning af batteriet inden du tager afsted.

• Manuel forberedelse af batteriet: Fra OTA 5.4.5 og frem kan under batterimenuen vælge at tænde for prækonditionering af batteriet. Det er super praktisk i de tilfælde hvor du kender din laderute – så tænder du blot i god tid 15-35 min. inden du ankommer til laderen.

• Navigationsbaseret forberedelse af batteriet: Når denne funktion er aktiveret, justerer bilen batteriets temperatur til det optimale opladningsniveau, mens du kører i takt med at du når til dit næste planlagte ladestop. Resultatet er, at når føreren ankommer til en hurtigopladningsstation, er batteriet i den bedste stand for opladning. Den navigationsbaserede forberedelsesfunktion aktiveres under kørslen, og energiforbruget på dette tidspunkt er cirka 0,15-0,2 kWt/°C.

Hvad er realistiske scenarier, hvor temepraturforberedelse vil forbedre opladningsoplevelsen?

• AC Opladning (f.eks. derhjemme, på arbejdet, på gaden): I dette tilfælde tændes batteri-forvarmeren  via appen, og energien hentes fra ladeboksen og ikke bilens batteri. Du får herefter fordel af et batteri, der er ved den rette temperatur, når du sætter sig i bilen, hvilket resulterer i optimeret rækkevidde og bedre ydeevne (f.eks. acceleration).

• DC Hurtigopladning (f.eks. lange ture): I dette tilfælde, når føreren indstiller navigationen til en hurtigopladningsstation, starter bilen automatisk forberedelse af batteriet til den rette temperatur. Ved at ankomme til en hurtigopladningsstation med et batteri ved den rette temperatur forkortes den samlede opladningstid.

Energiomkostningen for preheating (preconditioning) er cirka 0,15-0,2 kWh/°C.

Tak fordi du læste med - vi håber du blev klogere på opladning indenfor XPENG verdenen! Nu har du har læst dagens indhold og derfor er du helt sikkert klædt på til at svare på dagens julequiz. Den finder du LIGE HER