close
10. DECEMBER: XDIVE - MOTORER
2024-12-10

Hos XPENG er vi altid på jagt efter at tilbyde vores kunder den bedste køreoplevelse med den nyeste teknologi. En af de vigtigste faktorer, der bestemmer, hvordan vores elbiler kører, er motoren. I vores biler bruger vi to forskellige typer motorer: Induktionsmotorer og permanentmagnet synkronmotorer. I denne xDIVE vil vi forklare, hvad disse motorerne hver især gør, hvordan de fungerer, og hvad de betyder for din køreoplevelse i en XPENG.

Husk, når du er klædt fuldstændig på til at svare på dagens julequiz så finder du den lige her!

Hvad er en induktionsmotor?

En induktionsmotor er en type elektrisk motor, der fungerer ved at skabe et roterende magnetfelt i statoren, når elektrisk strøm ledes gennem den. Dette magnetfelt inducerer en strøm i rotorens kobber-viklinger, hvilket får rotoren til at dreje sig og dermed drive bilens hjul. Denne type motor kaldes en asynkronmotor, fordi rotoren altid drejer sig en smule langsommere end magnetfeltet i statoren – det vil sige, at rotoren ikke er synkron med statorens felt. 

Lyder det hele stadigvæk som volapyk? Så har Jared Owen, som er verdensmester i at forklare og simplificere ting, lavet en video lige netop til dig - se den her:




Fordele ved induktionsmotoren:

  • Lavere omkostninger: Induktionsmotoren kræver ikke dyre permanente magneter, som andre motorer gør. Det gør motoren både billigere at producere og mere økonomisk for dig som forbruger.
  • Holdbarhed og lav vedligeholdelse: Da motoren har færre bevægelige dele, er den meget holdbar og kræver mindre vedligeholdelse. Det betyder, at du kan nyde en pålidelig køreoplevelse med mindre behov for service.
  • Effektivitet ved højere hastigheder: Induktionsmotorer er især gode til at levere ekstra kraft ved højere hastigheder, som når du kører på motorvejen.

Ulemper ved induktionsmotoren

  • Lavere effektivitet ved lavere hastigheder: Induktionsmotoren er ikke lige så effektiv som andre motorer ved lavere hastigheder. Dette kan påvirke performance og støjniveauet under bykørsel.
  • Størrelse og vægt: Induktionsmotorer er generelt større og tungere end permanente magnetmotorer, hvilket kan have en effekt på bilens design og vægtfordeling.


Hvad er en permanentmagnet synkronmotor?


I modsætning til en induktionsmotor, hvor strøm bruges til at skabe en elektromagnet, så gør permanentmagnet synkronmotorer (som navnet antyder) bruger permanente magneter til at skabe et stærkt magnetfelt i rotoren. Når motorens elektriske strøm interagerer med dette magnetfelt, opstår der rotation, som får bilens hjul til at dreje. Denne motor kaldes synkron, fordi rotoren altid drejer præcist i takt med statorens magnetfelt. Vi benytter som udgangspunkt oftest denne motor til baghjulstrækket i vores biler.

Fordele ved permanentmagnetmotoren i XPENG-biler

  • Høj effektivitet ved lavere hastigheder: Permanentmagnetmotoren er meget effektiv, især når du kører i byen eller ved lavere hastigheder. Dette betyder, at du får en økonomisk og komfortabel køreoplevelse, hvor du udnytter energien bedst muligt.
  • Kompakt og lettere design: Denne motor er både mindre og lettere, hvilket gør det lettere at designe en bil med bedre aerodynamik og vægtfordeling.
  • Bedre momentkontrol: Permanentmagnetmotoren giver en bedre kontrol over bilens moment (drejningsmoment), hvilket betyder, at du får en mere præcis og responsiv køreoplevelse, især under acceleration og i kurver.

Ulemper ved permanentmagnetmotoren

  • Højere omkostninger: Brugen af sjældne jordarter til at fremstille permanente magneter gør motoren dyrere at producere end induktionsmotoren.
  • Afhængighed af sjældnere materialer: Denne motor kræver sjældne materialer som skal graves ud af jorden ved hjælp af minedrift, hvilket kan være en ulempe både økonomisk og også giver motoren et højere Co2 aftryk.

Hvordan arbejder de to motorer sammen i XPENGs biler?

I nogle af vores biler kombinerer vi induktionsmotoren og permanentmagnetmotoren for at udnytte styrkerne fra begge motorer og skabe en køreoplevelse, der er både effektiv og har høj ydeevne.

  • Optimal effektfordeling: Ved at bruge permanentmagnetmotoren til bykørsel (hvor effektivitet er vigtigst) og induktionsmotoren til motorvejskørsel (hvor der er brug for ekstra kraft), kan bilen opnå en perfekt balance mellem effekt og rækkevidde.
  • Forbedret trækkraft og stabilitet: Kombinationen af de to motorer giver bedre trækkraft og stabilitet, især i vådt vejr eller på ujævnt terræn. Det betyder, at bilen føles mere stabil og responsiv under forskellige køreforhold.
  • Regenerativ bremsning: Begge motorer er i stand til at hjælpe med regenerativ bremsning, som genvinder energi, når du bremser. Dette forbedrer bilens effektivitet og hjælper med at forlænge rækkevidden.


Motorens ydeevne – Hvorfor er det vigtigt?

Hos XPENG er vi meget opmærksomme på, hvordan motorens ydeevne påvirker kørslen. Der er to centrale målinger, der spiller en vigtig rolle i bilens præstation:

  • Peak power (maksimal effekt): Dette er den maksimale effekt, som motoren kan levere under optimale forhold. Det bestemmer, hvor hurtigt bilen kan accelerere og hvor hurtigt den kan nå sin topfart.
  • Peak torque (maksimalt drejningsmoment): Dette er den maksimale drejningskraft, motoren kan generere. Momentet er især vigtigt ved lavere hastigheder og ved acceleration, da det giver dig den hurtige respons og kraft, som elbiler er kendt for.


Hos XPENG er vi stolte af at kunne tilbyde vores kunder den nyeste teknologi, der både er økonomisk og effektiv, uden at gå på kompromis med præstationen. Vi håber, at du nu har fået en bedre forståelse af, hvordan vores motorer arbejder sammen for at give dig en fremragende køreoplevelse. Nu er du klædt fuldstændig på til at svare på dagens julequiz - så hvad venter du på? Du finder den lige her